Efter sommerferien har vi haft den store fornøjelse at byde Allan Møller velkommen som ny produktionskoordinator på Melsen Tech. I denne nyoprettede stilling får Allan ansvar for koordinering af virksomhedens afdelinger med det formål at optimere produktionsflowet.
Allan er uddannet industrioperatør og har derudover gennemført Akademiuddannelsen i Ledelse. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder hos Seritronic A/S og før det som afdelingsleder hos Sieker Print A/S.
Vi er meget glade for at få Allan med på holdet. Velkommen!