I dag siger vi hjerteligt velkommen til Keld Frank Jensen, vores nye Key Account Manager i salgsteamet på Melsen Tech. Keld kommer fra en stilling i Metalwo og har bred, teknisk erfaring med salg og kundeservice til større og mindre industrivirksomheder.
Keld ser sig selv som bindeleddet mellem kundens ønsker og det tekniske produktionsapparat, som ligger i kulissen i Melsen Tech:
”Min vigtigste opgave hos kunden er at afkode mere end blot deres ønsker. Jeg stræber altid efter at gennemtænke alle vinkler og stille de spørgsmål, som de måske ikke selv har tænkt på eller taget stilling til endnu. Resultatet bliver, at vi sammen skaber den optimale løsning til netop deres forretning – og det glæder jeg mig enormt til at tage fat på i Melsen Tech.”
Tag endelig fat i Keld! Du fanger ham fremover på (+45) 29 81 17 03 og kfj@melsentech.com.
Velkommen på holdet!